
Søren Kjærgaard
Søren Kjærgaard er historiefortæller og lærer i kulturfagene på Karensmindeskolen i Støvring. Han brænder for at gøre historien og kulturen levende – både i klasselokalet, i kirkens rum og som guide i den himmerlandske koldkrigsbunker Regan Vest, hvor han tager gæsterne med på en autentisk tur under jorden og tilbage i tiden.
Musikken fylder meget for Søren, både som kirke- og korsanger, men det kommer også til udtryk i samarbejdet med musikeren Dan Selchau. Sammen opfører de musikfortællinger, hvor den gode historie understøttes af sang og musik.
Desuden arbejder Søren med genfortælling af romaner, hvor han levendegør store litteraturværker gennem mundtlig fortælling.
Han bor i Rebild, nær Rold Skov og kulturbyen Skørping, hvor natur og kulturliv danner rammen om både arbejds-, fritids- og familieliv.
